Madpakke fra Thorupgaard

Mad og oplevelser på elcykel

At cykle er at opleve med alle sanser

Vinden i håret, fuglefløjt foroven, højt til himlen, madpakken på bagagebæreren, og en’, som du holder af, ved din side. Så er livet ikke så ringe endda.

Vi tilbyder færdigpakkede ture for 2 personer på elcykel, hvor der er forslag til forskellige oplevelser undervejs.

I vælger  selv, om I vil bo i ferielejlighed med vildmarksbad, eller i glampingtelt med eller uden vildmarksbad. Eller I vælger det billigere alternativ:  dobbeltværelse med eget bad.

Program

Dag 1

Ankomst mellem kl. 15 – 18, hvor der vil være kaffe og kage efter indkvartering. Derefter udlevering af elcykler og forslag til dejlige ture i området.

Man kan f.eks. sagtens nå en tur på cykel inden aftensmaden til hyggelige Løkken – og måske tage en dukkert i Vesterhavet. Eller man kan tage turen til handelsbyen Brønderslev, hvor Rhododendronparken året rundt er et besøg værd. 

Efter cykelturen er der 2 retters aftensmad i vores lille café kl. 19.00. 

Hvis I har bestilt lejligheden eller glampingteltet med vildmarksbad har Henrik i mellemtiden varmet vildmarksbadet op og stillet kølige bobler frem til jer.

Dag 2

Morgenmad mellem kl. 7.30 – 9.30. 

Madpakken til cykelturen er klar kl 8.00:
1 sandwich efter eget valg, 1 lille flaske hvidvin, 1 Egekilde vand, 1 stk. frugt og 1 hjemmebagt kage til hver.

Elcyklen et igen fuldt opladet, og I kan f.eks. vælge at cykle til det historiske Børglum Kloster, videre til Rubjerg Knude Fyr, som Murer-Kjeld flyttede 70 m ind i landet i efteråret 2019, da det ellers var i fare for at styrte i havet.

Gårdbutikken Lophave Hereford, som ligger tæt på Rubjerg Knude, er også et besøg værd, eller badebyen Lønstrup med de mange kunsthåndværkere.

Eller en tur til byerne Hune og Blokhus hvor I finder Anne Just’ Have, Skulpturparken og Museet for Papirkunst. Og naturligvis Vesterhavet med klitterne og den brede sandstrand, som indbyder til solbadning efter en forfriskende dukkert. 

Hvis I ikke ønsker at cykle så langt, kan vi anbefale en tur til vores nabo-by Vrå, hvor Kunstbygningen huser Svend Engelund-samlingen.

Eller I kan bare cykle “ud-i-det-blå” og nyde den smukke natur, vi har her i Vendsyssel, og tage oplevelserne, som de kommer.

Vel hjemme igen på Thorupgaard er der aftensmad kl 19.00, og derefter opvarmet vildmarksbad til jer, som har lejet lejligheden eller glampingteltene “Wæesten te” eller “Øesten te”.  En tur i vildmarksbadet er en herlig måde at afslutte en dejlig, oplevelsesrig dag på.

Dag 3

Morgenmad mellem kl. 7.30 – 9.30.

Mulighed for en lille tur på elcyklen.

Kl. 11.00 siger vi farvel og tak for denne gang. Og forhåbentlig på gensyn.

Pris og booking

Overnatning i lejlighed eller glampingtelt – begge med vildmarksbad
2 pers.: 5.990 DKK

Overnatning i glampingteltet “Søjen te” uden vildmarksbad
2 pers.: 4.290 DKK

Overnatning i dobbeltværelset “Kåelkamret” med eget bad
2 pers.: 3.450 DKK

Lidt praktisk info om elcyklerne:

Cyklerne kan fuldt opladede køre ca 50 – 60 km. pr. opladning.

Batterierne afleveres til os efter endt cykeltur, så sørger vi for, at de er ladet op til næste dag.

Cyklerne kan nemt indstilles i højden på både sadel og styr.

Prisen inkluderer:

Betingelser:

Vi sender en booking-faktura ved bestilling. Faktura bedes betalt inden 8 dage for at holde reservationen.
Ved afbestilling 10-90 dage før ophold tilbagebetales 50%. Under 10 dage: 30%

Ankomst ml. 15.00 – 18.00.
Ankomst uden for dette tidsrum er muligt efter aftale.
Afrejse senest kl. 11.00

Book din elcykeltur