Skagen
Glamping på Thorupgaard
Glamping er for dig, der drømmer om en anderledes ferieoplevelse og gerne vil være tæt på naturen uden at gå på kompromis med den luksuriøse oplevelse. Glamping er en kombi at glamour og camping.
Stort luksus familietelt på 28,2 kvadratmeter med vindues-paneler i taget, så man kan sidde i lænestolen, eller endnu bedre ligge i sin seng, og kigge på stjernehimlen. Fantastisk oplevelse for hele familien.



Luksuriøs teltferie
Vindues-panelerne kan meget nemt og hurtigt dækkes til, hvis man ikke ønsker himmel-udsigt.
Teltet er indrettet med rigtige senge – en dobbeltseng og 2 enkeltsenge med opbevaringsrum. Sengene er opredt med dyner, puder, og sengelinned (bedes taget af ved afrejse).
4 lænestole m. sideborde, spisebord m. 4 stole og garderobe-stativ m. bøjler. 2 påklædningsskærme, som kan stilles ved sengene, hvis der er børn, som skal sove. Eller hvis man er 2 par på ferie sammen, og man ønsker lidt privatliv.
Køleskab m. lille fryser, Airfryer ovn, stempelkande og el-kedel. Service og køkkengrej.
Mulighed for opladning af telefon.
Glamping om vinteren
Ja, så er teltet trukket i vintertøjet. Eller rettere sagt, så er det blevet vinter-isoleret, og der er tændt op for varmen. Og ikke mindst for hyggen i det lune telt.
Her er der tid til afslapning, et brætspil, lidt læsning og måske en kop varm cacao, mens sneen daler stille ned udenfor.
Hvis der kommer sne nok til, at børnene kan kælke, er der mulighed for at låne en kælk eller to. Der er rigtig fine kælkebakker i Thise Bakker, som ligger ca 6 km herfra.
Ellers kan man jo altid bygge en snemand, eller tage en sneboldekamp.




Aktiviteter året rundt
Men selvom sneen glipper, er der mange andre ting man kan foretage sig her på Thorupgaard Glamping : Lege på den store legeplads, hjælpe med at fodre dyrene, samle æg ind, lege i halmen på høloftet, og kæle med vores katte og minigrisen Grøffe.
Eller man kan tænde op under vildmarksbadet, og hoppe i det 38 – 40 grader varme vand sammen hele familien. Her er der frit udsyn over markerne, og om aftenen er der mulighed for at se stjerner på nattehimlen. En skøn oplevelse for både store og små.
Vinter glamping er også oplagt til en kærestetur, eller et weekend-ophold sammen med et par gode venner.
Pris og booking
Pr. nat for op til 4 pers.:
1.500 DKK / 200 EUR
Tilvalg:
Morgenmadsbuffét serveres i Café Pullehønen ml. kl. 7.30 – 9.30.
Pr. pers.
85,- DKK / 11 EUR
Børn u. 12 år: halv pris
2 retter. Serveres i Café Pullehønen.
Pr. pers.
125 DKK / 17 EUR
Børn u. 12 år: halv pris
Inkl. saftevand og kaffe/the.
Pr. pers.
25 DKK / 3,5 EUR
Brænde
Pr. sæk: 30 DKK / 4 EUR
4 sække: 100 DKK / 14 EUR
Som gæster er I meget velkomne til selv at tænde op under vildmarksbadet, men vi tænder også gerne op.
Pr. optænding: 600 DKK / 80 EUR
Medbring gerne selv grill-kul eller køb hos os.
Prisen inkluderer:
- Forbrug
- Slutrengøring
- Sengelinned (er lagt på ved ankomst)
- Håndklæder
- Viskestykker
- Karklude
- Køkkenrulle
- Toiletpapir
Betingelser:
Vi sender en booking-faktura ved bestilling. Faktura bedes betalt inden 8 dage for at holde reservationen.
Ved afbestilling 10-90 dage før ophold tilbagebetales 50%. Under 10 dage: 30%
Ankomst ml. 15.00 – 18.00.
Ankomst uden for dette tidsrum er muligt efter aftale.
Afrejse senest kl. 11.00