Bangsbo

Vildmarksbad og Weber-grill

Lejlighed på Thorupgaard

Lejligheden består af stue/køkken, to soverum, entre og badeværelse med spa-bad, dobbelt brusekabine, vaskemaskine og tørretumbler.

I det ene soverum er der dobbeltseng og garderobeskab. Mulighed for ekstra opredning med weekendseng/madras.

I det andet soverum er der både en dobbeltseng og en enkeltseng samt en kommode.

I begge soverum er der fladskærm med DVD. I stue/ køkken er der fladskærm med DVD samt musikanlæg.

På den sydvendte terrasse står et 8 personers vildmarksbad, en Weber-grill og havemøbler. Fra terrassen er der udsigt over mark og eng, hvor vores kvæg og shetlandsponyer græsser.

I køkkenet er der opvaskemaskine, køle-/fryseskab, komfur med ovn, kaffemaskine, el-kedel, blender, æggekoger og mikrobølgeovn samt service til 12 personer m.m.

thorupgaard-lejlighed
thorupgaard-lejlighed
thorupgaard-bondegaardsferie

Ren, landlig råhygge

Ved siden af gården er der en indhegnet sti (en del af Stenum Stien), som går ned i engen, hvor der står to bænke. Her, langt fra alfarvej, er der fred og ro til at nyde den smukke natur, se Dexter-kvæget og shetlandsponyerne græsse – og måske selv fodre dem med en tot frisk græs eller en gulerod.

På gårdspladsen er der en stor legeplads, hvor store og små kan boltre sig i fri leg. Her er der også havemøbler, hvor man kan samle kræfter til en ny omgang leg, spise sin mad eller bare slappe af.

Ved siden af den store sandkasse har gederne deres indhegning. De vil rigtig gerne fodres med en tot græs, lidt ukrudt eller en gulerod.

I stalden bor minigrisen Grøffe sammen med hans tre minigrise-damer. I buret ved siden af bor vores kaniner og et enkelt marsvin. Høns og ænder har vi selvfølgelig også. De hører jo til på en rigtig bondegård.

Og så har vi fået den dejligste hund, Ace, som meget gerne vil klappes og snakkes med. Og, ikke at forglemme, vores 4  kælne katte, Fiona, Helga, GhostPepper og Oreo.

I vores lille ”skov” står trampolinen. Her hopper børnene ofte om aftenen, og på gode sommeraftener bager Henrik gerne pandekager over bål. Men ungerne kommer nu hurtigt ned fra trampolinen, når Henrik har bagt en stak pandekager. Og så bliver der guffet… og vi voksne når også at få et par pandekager til vores kaffe.

Mange lune sommeraftener er gået på denne behagelige måde. Snakken går så godt, når man sidder rundt om bålet med et glas rødvin, og mørket falder på. Her blandes vendelbo-målet med københavnsk, engelsk, tysk, norsk, svensk og lidt hollandsk.

Pris og booking

1 uge fra lørdag – lørdag
2 pers.: 8.000 DKK – 1.066 eur
4 pers.: 10.000 DKK – 1.333 eur
5 pers.: 12.000 DKK – 1.600 eur
6 pers.: 14.000 DKK – 1.866 eur (1 opredning på gæsteseng)

Overnatning pr. nat
1 pers.: 900 DKK – 120 eur
2 pers.: 1.150 DKK – 153 eur
3 pers.: 1.400 DKK – 187 eur
4 pers.: 1.650 DKK – 222 eur
5 pers.: 1.900 DKK – 253 eur
6 pers.: 2.150 DKK – 287 eur (1 opredning på gæsteseng)

Tilvalg:

Morgenmadsbuffét serveres i Café Pullehønen ml. kl. 7.30 – 9.30.

Pr. pers.
85,- DKK / 11 EUR
Børn u. 12 år: halv pris

2 retters mormormad. Serveres i Café Pullehønen.

Pr. pers.
150 DKK – 20 eur
Børn u. 12 år: halv pris

Pandekagebagning/ snobrød:
Pandekagedej , olie, sukker og syltetøj
Pr pers.: 50 DKK – 7 eur

Snobrødsdej, ketchup, sennep, rist. løg.
Pr pers.: 50 DKK – 7 eur

Brænde kan medbringes eller tilkøbes:
– 1 ks. 45 DKK – 7 eur
– 3 ks. 120 DKK – 16 eur

Medbring gerne selv grill-kul eller køb hos os.

Prisen inkluderer:

Betingelser:

Vi sender en booking-faktura ved bestilling. Faktura bedes betalt inden 8 dage for at holde reservationen.
Ved afbestilling 10-90 dage før ophold tilbagebetales 50%. Under 10 dage: 30%

Ankomst ml. 15.00 – 18.00.
Ankomst uden for dette tidsrum er muligt efter aftale.
Afrejse senest kl. 11.00

Book lejligheden